2024 Generalforsamling

Referat af Generalforsamling afholdt tirsdag 6. februar 2024 kl. 19.00


 


Dagsorden jvf. vedtægterne.


Ad. 1: Valg af dirigent

Marius Lyhne-Knudsen blev valgt som dirigent.

 

Ad. 2: Formandens beretning

Christian Larsen aflagde formandens beretning, som er vedlagt i sin fulde længde.


Lisbet Kjeldberg roste bestyrelsen for et godt Damedivisions arrangement, både i november 23 og i januar 24, men mente der var for lidt plads til de mange deltagere/borde i januar. Christian sagde, at det er bestyrelsen enig i - og der vil blive taget kontakt til DBF desangående. Da det er vanskeligt at udvide lokaler/pladsmuligheder, vil bestyrelsen foreslå 8 borde og stadig 2 weekender.


Søren Gam spurgte, om der stadig tilbydes skolebridge på skolerne. Det vides umiddelbart ikke, men tendensen er måske, at det er gået mere fra skolebridge til bridge i virksomheder, jvf Morten Bilde, tidligere underviser på Skovvangsskolen. Det nævnes, at der på den årlige Svendborg festival tilbydes en Juniorcamp i den første weekend. 


Beretningen blev godkendt med akklamation.


Ad. 3: Godkendelse af det reviderede årsregnskab

Jens Kristian gennemgik regnskabet.


Jytte Bovbjerg efterlyste en note om og plan for - hvad det overordnede mål mht egenkapital, overskud og skyldige beløb er - samt en strategi for, hvordan overskuddet skal bruges. Derefter var der en drøftelse af, om regnskabet bør laves som et reelt årsregnskab med en reel balance, periodisering og egenkapital. Jytte tilbyder sin hjælp til regnskabet for 2024.


Der var en overvejende stemning for, at den relativt beskedne egenkapital vi har, ikke skal bruges - idet overskuddet i høj grad er baseret på bestyrelsens og klubmedlemmernes frivillige arbejde, især i forhold til Damedivisionsweekenderne, indsamling af sponsorpræmier samt vores samarbejde med Bellevuehallen v/ Søren Schjødt, som har været behjælpelig med at finde gode løsninger omkring husleje, sponserede arrangementer mm. 


Regnskabet blev godkendt med akklamation.

 

Ad. 4: Godkendelse af budget

Jørgen Bødstrup spurgte om, hvad kontingentet er i andre klubber i forhold til overvejelsen omkring at bevare, hæve eller sænke kontingentet, hvilket vil have en afgørende indflydelse på budgettet for 2024. Vi kan ikke konkurrere med Ældresagen og lignende Klubbers priser, men vi ligger nogenlunde på linje med andre private klubber med tilsvarende huslejeudgifter. Der er budgetteret med et lavere antal medlemmer i 2024. 


Budgettet blev godkendt med akklamation.


Ad. 5: Fastsættelse af kontingentet

Hidtidige kontingent fastholdes og godkendes.

.

Ad. 6: Indkomne forslag

Indkommet forslag: At turneringsaftnerne starter kl 18.30 i stedet for kl. 19.00.

Der drøftedes for og imod argumenter. Der var, blandt de (udover bestyrelsen) 7 deltagere i generalforsamlingen, en overvejende stemning for at bevare spilletidspunktet kl. 19.00 - 23.00. Bestyrelsen tager det op og lægger det ud til drøftelse på de enkelte spilleaftner. Der skal være et kvalificeret flertal, før der laves ændringer.

Bestyrelsen drøfter det nærmere.


Ad. 7.: Valg af formand

Genvalg til Christian Larsen

  

Ad. 8: Valg af 3-4 bestyrelsesmedlemmer

Niels Bræmer blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. 

Aage Block, Jeanette Slot og Jens Kristian Sommer blev genvalgt for 2 år.

 

Ad. 9: Valg af revisor og revisorsuppleant

Jens Kruså blev genvalgt som revisor.

Bente Dirksen blev genvalgt som revisorsuppleant. 


Ad. 10: Eventuelt
Intet.


Dirigenten afsluttede generalforsamlingen kl. 21.00.


Risskov d. 6.februar 2024

Nanna Schalck / Marius Lyhne-Knudsen

Referent / Dirigent