Indkaldelse til generalforsamling 2025

Indkaldelse til generalforsamling 2025 


Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2025 i Bridgeklubben Bellevue.


Dato: tirsdag den 11. februar 2025 kl. 19.00


Sted: Spillelokalet i Bellevuehallerne


Dagsorden jfr. Vedtægterne:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab.
  4. Godkendelse af budget
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag    
  7. Valg af formand
  8. Valg af 3-4 bestyrelsesmedlemmer
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Eventuelt.


    Vedr. punkt 5 Fastsættelse af kontingent

    Bestyrelsen foreslår uændret årskontingent for aftenholdene (1900 kr. pr sæson og heri inkluderet kontingentet til DBF og Distrikt Østjylland) mens årskontingentet for eftermiddagsrækken om mandagen sænkes til 1500 kr.


    Dette er et forsøgsvis tiltag for at se, om ikke vi kan få flere til at spille på dette tidspunkt, idet denne række har styrtblødt de seneste sæsoner: fra 26 par i sæsonen 22/23 og 16 par i sæsonen 23/24 til 8 par i denne sæson. Vi vil rigtig gerne have eftermiddags bridge på programmet, men vi står lidt med ryggen mod muren. Vi vil meget gerne søge at vejre stemningen på generalforsamlingen, hvorvidt dette forslag om kontingentreduktion skal iværksættes.

    Så mød op og giv gerne jeres mening til kende.


    Efter generalforsamlingen afholdes et indlæg:

    Spil med Verdenseliten - hvis du tør !

    af Fin Hüttel, formand for Herning Bridgeklub. 


    Der afholdes VM i Herning d. 20.-31. august 2025. Her kan du spille mod verdens-eliten eller i sideturneringer mod "almindelige dødelige" ;-)


    Du kan også som frivillig blive en del af teamet, som får VM til at blive en succes. Fin Hüttel (formand f. Herning BridgeKlub og med i styregruppen for VM arrangørerne) indbyder klubbens medlemmer til at blive en del af dette helt fantastiske og gigantiske bridge arrangement på dansk jord, hvor 1,200 bridgespillere fra 50 lande tørner sammen. Det er frivillige, der bærer arrangementet og der er 8 forskellige typer opgaver, man kan melde sig til. Der er brug for mange frivillige, til de mange opgaver, som det også er sjovt at være en del af.


    • Shuttle fra lufthavn til/fra Herning

    • Modtagelse og afsendelse af udstyr. Stille op og pakke ned

    • Helpdesk i MCH Herning Kongrescenter

    • Caddies = kortbyttere det kan alle klare

    • Vagter når spillere skal på toilet det kan alle klare

    • BBO tastere det er for trænede tastere, da det er VM

    • Service det er hjælpere til sideturneringer

    • Turneringshjælpere det er trænede og skal have færdigheder inden for turnerings afvikling på højt

      niveau.

    .

    Der deltager 4 danske hold i VM, som du kan heppe på. Heriblandt vores danske seniorer, som skal forsvare deres guldmedaljer fra det seneste VM, som fandt sted i Marrakesh i Matrokko i 2023.

    Hør mere på dagen. 


    Bestyrelsen håber på, at mange vil deltage i GF og deltage i debatten.

    På forhåbentlig gensyn