Generalforsamlingen 2020

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag 13. februar 2020 kl. 19.00


Ad. 1: Valg af dirigent.
Marius Lyhne-Knudsen blev valgt og konstaterede generalforsamlingens lovlige indkaldelse og dermed, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig.

 

Ad. 2: Formandens beretning
Formanden, Dorte Jaquet er ude at rejse og derfor læste Dorthe Geday, formandens beretning op, den er vedlagt i sin helhed.
Der var kommentarer vedr. Bridgens dag, hvor et par stykker mente at eksemplerne skal være mere simple og overskuelige, der skal bruges lagte kort, Aage Bloch forklarede, hvorfor det var som det var ved sidste Bridgens Dag. Det blev vedtaget at bestyrelsen tager emnet op til næste Bridgens Dag.
Beretningen blev derefter godkendt.

 

Ad. 3.: Godkendelse af det reviderede årsregnskab
Kassereren, Steen Mikkelsen, gennemgik regnskabet.
Overskuddet på øvrige aktiviteter blev gennemgået. Steen Mikkelsen påpegede, at det bliver nødvendigt med en kontingent forhøjelse på kr. 50,- pr. sæson. (dvs. 50,- efterår og 50,- forår)
Klubben har p.t. en fornuftig egenkapital til at imødegå svingninger. Steen Mikkelsen nævnte i den forbindelse, at klubben har modtaget en gave på i alt kr. 10.000 fra en giver, der ønsker at være anonym.
Steen forslog at regnskabet lægges på hjemmesiden 14 dage før generalforsamlingen.
Regnskabet blev godkendt uden yderligere debat. Er vedlagt.

 

Ad. 4 Godkendelse af budget
Kassereren, Steen Mikkelsen, gennemgik budgettet og fremhævede, at der skal en lille medlemstilgang til for at budgettet holder.
Budgettet blev vedtaget af forsamlingen.

 

Ad. 5: Fastsættelse af kontingentet
Det blev vedtaget at kontingentet stiger med kr. 50,- pr. sæson.

 

Ad. 6: Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.

 

Ad. 7: Valg af formand
(Hvert andet år - udgår derfor i 2020. Dorte Jaquet blev valgt i 2019)

 

Ad. 8.: Valg af bestyrelsesmedlemmer
Steen Mikkelsen, Ole Adelkvist og Kirsten Dalgaard er på  valg og alle tre er villige til genvalg.

Henrik Schrøder udtræder af bestyrelsen efter denne sæson grundet flytning.
Jf. vedtægter, kan bestyrelsen herefter supplere sig med et bestyrelsesmedlem i løbet af året, hvis et interesseret medlem kan findes.

 

Alle tre, Steen Mikkelsen, Ole Adelkvist og Kirsten Dalgaard blev genvalgt.


Ad. 9: Valg af revisor og revisorsuppleant
Vagn Steen Pedersen ønsker ikke genvalg som revisor.

Kaj Erik Ravn er villig til valg som revisor og blev valgt.

Bestyrelsen foreslog Jørgen Andersen som revisorsuppleant, han er villig til valg og blev valgt.

 

Ad. 10. Eventuelt
Torkild: Roste Steen for hans arbejde som kassér.
Torkild: Alt for mørkt når man går ad bagindgangen ved Åbenthus i uge 7. Næste år skal vi huske at få talt med halpersonalet, så vi er sikre på lys.

 

Marius: Kom med disse fine ord:

 

  • Vi har en bestyrelse, der sikrer:
  • En organisation, der fungerer
  • En økonomi der stemmer
  • En kommunikation, der er klar og rettidig
  • En kultur, der er inkluderende
  • Kort til tiden
  • Kortfordelinger efter dysten
  • Antal stik vi skulle ha’ tager i spil 17
  • Vin til de lykkelige vindere
  • Bridge intro – i august med kvalitet
  • Introkurser med Arne Mohr på højeste niveau
  • og nu en ny spændstig hjemmeside
  • Og Danmarks bedste turneringsledere, 2 dømmer i 1. division og gør sig desuden i Europa

 

Huslejen er høj og dermed kontingentet, men I har skabt Danmarks bedste bridgeklub med optimale rammer for såvel leg som kampsport, som bridge også er.

Rejse os op med stående ovationer kvittere for det arbejde, som bestyrelsen i endnu et år har præsteret til gavn og glæde for vi medlemmer.

 

Tak Marius!



Dirigenten afsluttede generalforsamlingen kl. 19.40

Risskov, 13. februar 2020

 

-------------------------------------------------


Dorthe Geday /  Marius Lyhne-Knudsen
Referent / Dirigent

 


Bridgeklubben Bellevue - Bellevuehallernes Selskabslokaler - Vestre Strandallé 170 - 8240 Risskov -  Kontakt os

Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af vores cookies.

Godkend